Det Hellige Kors Ophøjelse, den strenge Faste og Skikken hos Det kgl. 14. september.
I 326 e.Kr det Sankt Helene hun tog til Jerusalem for at tilbede det hellige land og for at takke Gud for sin søn Konstantin den Stores triumfer.
Guddommelig iver fik imidlertid Saint Helen til at begynde at forske i hende finde af det hellige kors. Da de opdagede det hellige kors, rejste de det inde i templet på et højt sted, så alle kunne se det og tilbede det.
Så til minde om ophøjelsen af det hellige kors faster vi den 14. september, fordi korset er en minde om Kristi lidenskab.
Faste på dagen for det hellige og levende kors ophøjelse er streng og lige så vigtig som at faste på langfredag. Vi faster for vores synders tilgivelse.
Vi faster også fra enhver form for synd.
Gennem århundreder på dagen for fejringen af korsets ophøjelse uddeler præsterne basilikum til de troende for at minde om vejen og det sted, hvor korset blev fundet, hvor Kristus blev martyrdød.
Denne skik har hersket, siden Sankt Helene selv tog til Jerusalem og bad om at vide, hvor korset var begravet. Men ingen kristen vidste, hvordan han skulle fortælle hende det. De, der for mange år siden havde begravet ham dybt i jorden, var nu døde.
En dag, da Saint Helen gik gennem en mark, trådte hun på noget græs, og straks fyldte en sød lugt luften.
Lugten kom fra planten, han trådte på, og han bad straks arbejderne om at grave lige der. Det var trods alt stedet, hvor korset blev begravet.
Planten, der blev et referencepunkt, fik navnet basilikum og siden da hædres den hvert år den 14. september.